Anmeldelse af kabelsamleren – Cablox!
Jeg vil i dag tage et yderligere kig på den smarte kabelsamler Cablox, som er en dansk smart opfindelse, der skal samle kablerne.
Vi alle kender sikkert det, at jo mere elektronik vi køber, jo mere flyder kablerne rundt omkring, og det kan jeg især nikke genkendelse til.
For nyligt da jeg igen hørte om Cablox, fandt jeg for alvor ud af hvor smart det egentlig var. Godt nok havde jeg hørt om det før, men havde ikke rigtigt tænkt yderligere over det.
Der findes i forvejen tonsvis af forskellige kabelsamlere, men problemet med de fleste er bare, at det hele ender med at blive én stor rodebunke i stedet, når man skal have kablerne ud igen.
Når man modtager Cablox er der ikke noget at være i tvivl om – du får en pakke med 2 x Cablox, hvor der står hvordan det skal gøres – og det er virkelig simpelt.
Det er nemlig så simpelt: Du tager din Cablox ud af pakken, finder det sted hvor du vil have samlet dine kabler, tager klistret af, og så sætter du den under bordet, eller hvor du nu ellers vil have lavet noget kabelorganisering, og så er det bare om at organisere kablerne.
Det smarte ved Cablox, i forhold til andre kabelsamlere er, at du skal “klikke” kablerne ned i stedet for. Du kan bestemme hvordan du vil have dem ned i, om kablerne skal “sno” gennem Cablox, eller bare skal gå lige ud. Der kan desuden sættes flere kabler oven på hinanden.
Selve kabelholderen er meget fleksibel, men selve dutterne, som skal holde kablerne fast, er stadig faste nok, til at kablerne skal blive siddende.
Cablox er på 7 x 7 rækker, og dermed er der masser af plads til kabler i én kabelsamler, og endnu bedre er det, at der medfølger 2 i pakken.
Den eneste ulempe jeg umiddelbart kan se ved Cablox er, at man ikke kan flytte rundt på den, da den klistrer sig helt fast, der hvor man nu placerer den, og dermed kan man ikke bruge den mere end én gang. Fordelen er så tilgengæld at det er nemt at tage kablerne ud af den, i forhold til en almindelig kabelsamler, hvor det er ét stort rod.
Der har ikke været det helt store at teste ved Cablox – da det bare virker, og derfor er min samlede vurdering af den bedste kabelsamler på 5 ud af 5 stjerner.
Du kan se hvor du kan få fat i Cablox på den officielle hjemmeside.
Du kan se nogle billeder af Cablox nedenfor:
Der er desuden lavet nogle videoer, som også kan ses her:
Spændende lille anordning, det burde undertegnet næsten anskaffe sig. Da jeg lige som du nævner nikke genkendende til problemstillingen. :-)