Ekstraordinært Sluk Lyset Danmark-dag
Det er faktisk kun én gang om året at der afholdes Sluk Lyset Danmark-dag på normal vis, men der er nu blevet lavet en ekstraordinær dag, til dette formål, som så er i morgen, imens klimatopmødet afholdes i København.
Det er Burning Panda som afholder kampagnen, for at vise politikerne at der skal gøres noget ved klimaet, og så vil de nok vise endnu mere støtte, så alle politikerne som er i København kan se at vi virkelig vil gøre noget ved det – der vil blandt andet blive slukket lys på rådhuspladsen i København, hvor der så vil være helt mørkt.
Kampagnen bliver afholdet af WWF, og bliver kaldet for både Sluk Lyset ( I Danmark – selvfølgelig ), men hvis du hører navnet Earth Hour, er det naturligvis det samme der bliver snakket om.
Læs mere om kampagnen på earthhour.org.
Jeg deltager i hvertfald, jeg slukker lyset i en time – mellem kl. 19.00 og 20.00.
Deltager du? Skriv en kommentar om hvorfor du gør (hvis du altså gør), og hvis du ikke gør, så skriv da også gerne hvorfor :)
Se billeder fra Sluk Lyset Danmark her: Link
Så håber jeg da at du også slukker din computer og dit tv. :-)
Det gør jeg så til gengæld ikke, meningen med Sluk Lyset er at vise politikerne hvor vigtigt det er at der bliver gjort noget ved det, ikke at forurene mindst på en dag :)
Gør du :)?
Nej, er på efterskole.
- Men i grunden kan det være lige meget om du slukker lyset eller din computer? Begge ting bruger meget strøm.
Det er da også rigtigt, men som sagt så er det for at give politikerne et signal :)
Signal, de kan jo ikke se du slukker lystet? At du lige præcis slukker det. Men sød tanke.
Nej nej, men kampagnen går jo ud på at prøve at åbne øjnene op på dem, men der sker vel også snart noget, da de jo også er igang med klimatopmødet, mm.
Derudover ligger sluklyset.dk også billeder så vidt jeg ved ud, af hvordan Danmark/verden så ud ml. 19-20.