lg_optimus_2x-android-2-3-gingerbread_5

Nu med Android 2.3.4 på LG Optimus 2X (Cyanogenmod 7)

Her i weekenden tog jeg mig langt om længe sammen til at få rootet min telefon og installeret en custom ROM på den. Her valgte jeg Cyanogenmod 7.0, der er et af de mest populære ROMs til Android.

Langt om længe har jeg altså nu fået den nyeste Android-version på min LG Optimus 2X,  2.3.4 (Gingerbread), der bare kører super smooth. ROM’en er stadig i en “nightly build”, altså i en forholdsvis tidlig version, og tager man det i betragtning, er det lige før den kører bedre end LGs brugerflade, der er installeret fra start af.

Endelig har jeg sluppet af med LGs elendige brugerflade i LG Optimus 2X, og da firmaet blot bliver ved med at udskyde deres opdateringer, gad jeg ikke finde mig i det mere.

Det skal lige siges at jeg godt kan anbefale at man installerer en custom ROM, men at man skal gøre det med omhu. Faktisk ryger din garanti når du gør det, og derfor skal du være forsigtig.

På trods af, at jeg er træt af LGs standarde brugerflade i Optimus 2X, kan jeg sagtens anbefale telefonen, men det kan du læse mere om i min anmeldelse af LG Optimus 2X.

Jeg vil om noget tid lægge en guide op om hvordan man rooter og smider en custom ROM på en smartphone (hvilken som helst) inden længe her på bloggen eller på GearNYT.dk :-)

Se flere billeder af Optimus 2X med Cyanogenmod nedenfor – det er lækkert:

Om Daniel Lomholt

Ung gut på 18 år, bosiddende i Roskilde. Er en kæmpe gadget-nørd, og skriver til daglig om alt inden for teknologiverdenen.

13. juni 2011, 13:46 af Daniel Lomholt
Gemt under: Android, Hardware & Software, Mobiltelefoner/Smartphones | 19 kommentarer

Kommentarer (19)

  1. Hej Daniel

    Jeg har også lavet samme nummer med min LG x2, men jeg har ikke kunnet få GPS’en til at virke.

    har du haft problemer med GPS’en?

  2. Jeg har selv sidder og rodet lidt med det. Men måtte opgive at få Cyanogenmod ind på min Optimus 2X. Kan du evt. fortælle lidt om hvordan du har opdateret eller linke til den guide og værktøjer som du har benyttet?

  3. Hej Rico,

    Nu du siger det oplever jeg rent faktisk også selv problemer med GPS’en. det virker fint i Google Maps, men i Google Navigation virker det ikke rigtigt. Der er kommet nye opdateringer efter har jeg set til ROM’en, men har endnu ikke prøvet den. :)

  4. @Jimmy

    Hej Jimmy, jeg havde også selv problemer med det i starten, og vil som sagt prøve at få lavet en guide hurtigst muligt, hvor jeg viser det.
    Følg med her på bloggen :)

  5. Hej Daniel.

    Nu har jeg fundet frem til at få CyanogenMOD 7.0 Nightly version på min LG Optimus 2x.

    Kan du evt. oplyse folk(mig), de væsentligste fordele ved konverteringen.

    Og evt. ulemperne.

    /Borring

  6. Hej Richard

    Jamen det kan jeg sagtens. Det drejer sig primært om hastigheden.

    Med Cyanogenmod får du en langt bedre mobil der kan yde mere, da mange af de ting der medfølger fra start er fjernet – LGs tunge UI, deres apps fra standard, og så er der også en langt større mulighed for at tilpasse sin mobil med CM7.
    Du kan f.eks. vælge hvilke ikoner der skal være når du trækker “gardinet” ned, hvor mange ikoner der kan være på startskærmen, og meget andet. :)

  7. Hej Daniel

    Jeg kunne godt tænke mig at læse din “guide” – hvis den findes altså?

    Jeg er ikke helt med på hvordan en mobil er bygget op, men det minder vel om en PC med en boot rom og noget BIOS som starter enheden op, så et OS (Android) og til sidst et GUI, er det nogenlunde korrekt?

    Er opgraderings proceduren så noget der minder om

    1. Start med en komplet backup (kan man tage backup af ROM’en?, kan man restore alt hvis det hele går galt?)

    2. Opgrader ROM (tror du kalder det roote?) der har du brugt ROM manager fra CYANOGEN?

    3. Opgrader til seneste release af android 2.3.4, er usikker på hvilket værktøj du har brugt til at “downloade” den til P990?

    Ja undskyld, det er min første android og første forsøg på at lave et cowboy trick på sådan en :)

  8. Hej Henry

    Desværre har jeg ikke fået udarbejdet den guide som jeg nævner i indlægget – endnu, da jeg har meget at se til, men jeg fulgte en video, og synes det hele bliver forklaret super godt. Du kan se den nedenfor:

    http://www.youtube.com/watch?v=Cy9on64jAZs&list=FL8J0sDd-G9uc&index=82

    Hvordan du tager backup af din ROM bliver det forklaret i videoen ovenfor, og ligeledes med hvordan du får Cyanogen mv. overpå, kan du også se i videoen.

    Jeg håber på at få udarbejdet denne guide inden længe, men lover intet :-)

    Spørg endelig hvis der var andet.

  9. Hm, synes lige jeg sendte et “kort” indlæg.

    Anyways, det er altså lykkedes for mig at lægge en lækket “LG 2.3.4″ på …. ovenpå har jeg lagt (jeg fik prøvet en del) en GO launcher og lidt andre lækkerier – det er sgu da meget sjovt at lege med. Har stort set altid haft nokia så det er lidt sjovt at de nu kan mod’s :)

  10. Hej Henry

    Beklager sent svar, har meget travlt for tiden.

    Men ja, jeg er enig, det er rigtig sjovt at rode med selv, selvom man skal være forsigtig i starten, men ellers er det lækkert at folk vil tilpassede noget til flere telefoner, når LG’s ikke rigtigt virker :)

  11. hej jeg er lidt intreseret i hvor lang tid den holder batteri vis man sætter den mod på :)

  12. Hej Daniel.

    Jeg prøver desperat at følge guiden på youtube du linkede, Og det kører bare derud af. MEN når jeg kommer til punktet 5:02 min inde inde i videoen, går det galt. I det sidste punkt failer den, på trods af at jeg har gjord ALT slavisk som i videoen. Jeg ved godt det er et lidt flyvsk spørgsmål, men hvad jeg ha gjord galt? Det er en LG Optimus 2X jeg forsøger at opdatere. Det skal lige siges at jeg ikke før har prøvet at pille med sådan noget mobil værk, så jeg tør ikke bare at gøre noget uden at vide hvad jeg gør.

    Håber på noget hjælp.

  13. Hej Igen Daniel.

    Det er en P990 og ikke en P999 som den han har på videoen, gør det nogen forskel?

  14. Hej Rasmus

    Beklager småsent svar, men jo, den virkede fint for mig, selvom der netop står det er til P999. :-)

    Det lyder meget mærkeligt med at det ikke virker for dig, kan du uddybe yderligere?

  15. Hej Daniel.

    Det der sker er, at når jeg er kommet til det punkt, hvor der på telefonen står S/W upgrade og det grønne vindue på computerskærmen åbnes, hvor men man føre status omkring overførelsen til mobilen, så i det sidste punkt i overførelsen hvor der står : sending file: recovery-clockwork-3.0.2.7-p999.img. Så failer den, og det er kun den sidste fil der ikke bliver sendt med succes. Tænker at det er fordi det er en p990 jeg har, men nu hvor det også er sådan en du har, tror jeg næppe det er derfor.

    Rasmus

  16. @Daniel

    recovery-clockwork-3.0.2.7-p999.img er en fil der kun er tilpasset til P999 (ret logisk), grunden til at du ikke får den er fordi du har en P990, ergo er den ikke kompatible og bruger ikke ressourcer på at overføre/lagre. Gør ingen forskel, og ROM’en burde stadig køre upåklageligt.

    Til alle jer andre der ude, so mikke vil/kan roote, men stadig gerne vil have mulighed for at lave din mobil helt personlig, kan jeg kraftigt anbefale GO Launcher EX, sammen med deres mange andre applikationer til at erstatte LG’s elendige apps !

  17. Kan være det skal prøves inden der anskaffes en anden telefon :)

  18. Kan man gendanne det oprindelige styresystem igen?

  19. Hej Søren

    Ja, det kan du sagtens. Du skal blot lave en backup af din ROM, og så gendanne til den, hvis du vil :)

Leave a Reply

Påkrævede felter er markeret med *

*