Sidste skoledag d. 29. Maj og afgangsfesten d. 30. Maj
Jeg har først fået tid nu til at skrive om min sidste skoledag i fredags og min afgangsfest lørdag d. 30. Maj. I fredags startede vi klokken 7:00 med at spise morgenmad sammen med vores lærere, hvor vi var i en times tid.
Cirka klokken 8 begyndte vi at gå over til skolen, hvorefter vi begyndte at kaste med karameller. Klokken 8:30 begyndte vi så at gå ned i fællesrummet (samlingssted på skolen), hvor vi havde forberedt et show og en quiz, dette begyndte så ca. kl. 8:35.
Det startede med at vi havde en speaker som fortalte lidt om showet, og bagefter begyndte det hele, der blev gjort grin med lærerne, og til sidst blev de kaldt op på scenen og fik en gave. Efter hvert enkelt teaterstykke blev der kastet lidt flere karameller ud, og så videre til et nyt teaterstykke.
Da alle 4 teaterstykker var færdige, var det så en quiz vi skulle lave – lærerne var delt op i 2 hold á 4 deltagere på hvert hold, hvor det så gjaldt om at svare rigtigt på de spørgsmål der blev stillet, vinderholdet fik så en lille medalje :)
Klokken 9:15 gik vi så udenfor hvor vores fine vogn så holdte klar, vi havde regnet med at de små ikke var der, men selvfølgelig var de det, så vi fik masser af vand.
Lidt efter kørte vognen så, hvor vi så kørte rundt til de forskellige fra klassen, alt i alt en rigtig fed sidste skoledag – det kunne ikke have været bedre! Om lørdagen holdte vi så vores afgangsfest, som vi desværre ikke kunne holde om fredagen, festen begyndte klokken 22 og jeg gik vidst ved halv fem tiden om natten, men hold da op det var en sjov fest :)
Så jeg synes alt i alt det har været 2 rigtig gode dage!


