X Factor ’11-finalen i Parken i sidste uge

I weekenden var jeg, som jeg før omtalte her på bloggen, inde og se X Factor ’11 finalen live i parken. Jeg har i mellemtiden ikke haft tid til at få skrevet et blogindlæg om det her på siden, men det var en helt uforglemmelig oplevelse.

Først og fremmest var min søster hjemme fra om onsdagen i samme uge, da hun havde ferie, og så tog min mor og søster toget mod København, og jeg steg på det samme tog i Roskilde, hvor vi så tog derind sammen.

Da vi ankom på Østerport var der virkelig mange folk, og man blev nærmest helt fladmast når man stod og ventede på bussen, og ligeledes når man var inde i bussen, stod man presset helt op til ruden.

Når vi nåede frem til Parken var der naturligvis masser af kø – men mindre end vi havde regnet med, og ellers skyndte vi os bare ind for at få en god plads. Heldigvis stod vi næsten forrest i det bagerste område.

Der var fede opvarmningsbands som Thomas Ring, A Friend In London og Take That, og ellers gik showet super godt. Det er virkelig en monsterfed oplevelse at opleve det hele live, og især Aqua og Carpark North var jeg overraskede over live!

Stod det til mig skulle Annelouise have vundet frem for Sarah, og da det for nyligt kom frem at der blot var 2.500 stemmer mellem dem, blev jeg sgu skuffet. Ellers fik Annelouise hele 25.000 flere stemmer end Sarah i første omgang i finalen.

Jeg tror at både Annelouise og Sarah skal blive til noget, så ingen sure miner der. :-)

Ha’ en fremragende weekend derude!

Se de billeder jeg tog i parken lige her.

Om Daniel Lomholt

Ung gut på 18 år, bosiddende i Roskilde. Er en kæmpe gadget-nørd, og skriver til daglig om alt inden for teknologiverdenen.

01. april 2011, 18:53 af Daniel Lomholt
Gemt under: Film/TV, Mit liv | Skriv en kommentar

Leave a Reply

Påkrævede felter er markeret med *

*